Det nye kommer nedefra


Den folkelige selvhelbredelse i form af venlighed, hjælpsomhed, handlekraft og personligt ansvar skaber lige nu en mangfoldighed af nytænkning

Af Karen Lumholt (2019)

Jeg er en endog meget stor tilhænger af politisk regulering. Også ret kontant politisk regulering. Især når det skal gå stærkt. Og det skal det fx med klimakrisen. Der er ikke noget at rafle om. Det er bare med at komme i gang. Vi ved hvad der skal gøres, nemlig at vi skal skære vores CO2-forbrug. Nu.

Men når det handler om store og visionære forandringer – om nytænkning og udvikling af nye pardigmer – tror jeg på den folkelige fornuft. På den folkelige selvhelbredelse. Jeg tror på folket.

Det nye kommer nedefra. Og udefra.

Sjældent fra magtens centrum.

Uanset hvor mange disruptionråd regeringen nedsætter, vil den ikke kunne helbrede det samfund, der lider af stress, psykisk mistrivsel og af at alt for mange lever i udenforskab.

Magten kan ikke nytænke det system, som det selv har skabt. Systemet er blindt for egne svagheder, fordi en del af dets overlevelse skyldes de ressourcer, det nødvendigvis bruger på at legitimere sig selv.

Men fortvivl ikke – det nye er på vej. Overalt i Danmark – ja i hele den vestlige verden i by og på land – spirer lige nu de nye fællesskaber, som skaber holdbare samfund. Økonomisk, økologisk og socialt holdbare. I balance.

Forandringen er allerede ved at ske. Den skal bare have et navn – en betegnelse for den bevægelse, som den tilsammen udgør. Så kan den slå igennem og for alvor blive det, den er: en revolution. Et opgør med et forældet økonomisk og socialt paradigme, som slider Jorden og mennesker op.

Min nysgerrighed og mit arbejder kredser ofte om hvordan denne revolution lige nu udspiller sig på dansk jord. Fra Skagen Gren til Gedser Odde. Fra Svaneke til Blåvand. Fra København til Ringkjøbing. Fra land til by og tilbage til landet. Fra ung til gammel. 

Våbnene i denne revolution er hverken sværd eller pen. Ordet spiller ikke hovedrollen. Ikke som i den klassiske politiske debat eller på Grundtvigs og nationalromantikkens tid.

Det er handlingerne, der spiller hovedrollen. Handlinger baseret på venlighed, hjælpsomhed, barmhjertighed – at mennesker påtager sig et personligt ansvar, som er hinsides systemet.

Handlingerne er madfællesskaber, folkevandringer, samtalesaloner, tillidsbarer, politiske laboratorier, økolandsbyer, andelsbyer og landbyer på folkeaktier.

Det er samkørsel, deleordninger, bytteordninger, lokal valuta, byfornyelse, landsbylaug, og borgere, der driver skoler, børnehaver, fritidsordninger, købmænd og plejehjem.

Det er ”fra jord til bord” og ”fra bonde til kunde”.

Det er indkøbsfællesskaber.

Det er også højskoler, foreninger, task forces, projektgrupper og fonde.

Det er Danmarks fremtid, der skabes ud fra principper og moral, som kredser om bæredygtighed.

Det er dannelse og værdier, der er på programmet. Ikke bare i ord. Men i praksis.

Det er ikke bare små skvulp eller krusninger på en overflade, men en samfundsforandring, tror jeg, som mennesker i vor del af verden er i gang med at skabe – på trods af demokratiets forvitring, truslen fra populismen, lobbyisternes og overvågningskapitalismens jerngreb og alt det andet skidt.

Jeg tror på at den folkelige fornuft, ansvarlighed og skaberkraft vil vinde.

Men kun hvis denne folkelige fornuft også får politisk medspil.

Fornuftige politikere og økonomer skal finde modeller for økonomisk og økologisk holdbare (samfunds)fællesskaber. For det er dét, folket forventer og forlanger at de gør. At de tager deres politiske lederskab på sig.

Derfor er noget af det vi har allermest brug for lige nu – udover ansvarlige politikere, der vil tjene de folkelige fællesskaber – nogle nye og fremsynede økonomer, der viser hvordan et mere bæredygtigt og balanceret samfund kan hænge sammen rent økonomisk. Så vi måde holder os inden for planetens bæreevne – og får alle med.