Vejledende priser

Prispolitik

Et foredrag tager som regel 1,5 til 2 timer, en workshop ca. 3 timer og et kursus 1 eller 2 dage (kan variere).

Priserne afspejler opgavens omfang og karakter. Jeg har ikke faste priser, men jeg har nogle principper, som jeg følger.

Hvis opgaven kræver meget forberedelse, går prisen op. Hvis særlige forhold taler for det, fx filantropi, går prisen ned. Kundens økonomi kan også spille ind.

Jeg går kun i helt særlige tilfælde under 6.000 kroner, når jeg står “på de skrå brædder”. Et honorar mellem 3.000 og 6.000 kr. er noget man tager, hvis man har et fast job i ryggen eller en pension. Hvis man lever af at holde oplæg, foredrag og workshops, er prisen cirka det dobbelte.

Pick my brain – rådgivning, sparring, ideudvikling og inspiration tager minimum 2 timer. I telefonen kan vi klare det på 30 minutter. Min timepris for rådgivning og lignende følger Journalistforbundets vejledende vilkår – fra 1.050 kr. for specialviden og fra 1.300 kr. for presse/PR.

Vores første samtale i telefonen er naturligvis gratis – vi taler om dit behov og kortlægger mulighederne for min indsats.

Det gælder også, når du ringer for at booke et foredrag eller lign.

Alle priser tillægges moms + kørsel. Når man er selvstændig og har et CVR-nummer, betaler man moms.

 …
Blogindlæg om foredragsmarkedet – og om hvordan vi stopper ræset mod bunden

Et foredragsmarked på rutsjetur mod bunden

En selvstændig, uafhængig foredragsholder, som har skrevet bøger inden for et område som vedkommende er ekspert i – og som typisk underviser eller rådgiver inden for dette område – konkurrerer i dag med mange, som holder foredrag gratis eller næsten gratis.

Det er universitetslærere, erhvervsledere og organisationsformænd, der holder foredrag som supplement til deres faste lønmodtagerjob. Det gør de typisk for at udbrede et projekt eller et brand, for at informere om deres forskning eller organisationsformål.

Hertil kommer emeritusser – pensionerede universitetsfolk, præster eller læger – som holder foredrag for at fuldføre en livsopgave, dele deres livserfaring, holde viden eller evner ved lige eller fremme dét ædle formål, de nu har fået tid til at hellige sig. De har deres gode arbejdsmarkeds- eller tjenestemandspension og behøver ikke andet end en lille erkendtlighed. Måske får de tre flasker god rødvin eller tusind kroner som tak for ulejligheden.

Endelig er der kunstnerne – skuespillere, musikere og billedkunstnere – på foredragsmarkedet. De supplerer deres kunstneriske virke med at træde op og give os andre indblik i det, de laver. Kunstnere – omkring otte ud af ti – er med tiden blevet vænnet til mikroskopiske honorarer. De ernærer sig groft sagt af kærligheden til deres arbejde og  bevidstheden om, at de er uendeligt privilegerede alene fordi, de fik lov at beskæftige sig med deres kunst. “Og så bliver du jo markedsført”, får de at vide som trøst, når de bliver spist af med næsten ingenting – og ydmygt accepterer det.

Til allersidst skal også nævne de unge kandidatstuderende ller nyuddannede, der gerne vil have noget på deres CV. De optræder også gratis. Fred være med det.

Den uafhængige og fagligt specialiserede foredragsholder – den selvstændige erhvervsdrivende – som ikke er ansat i en organisation eller på en uddannelsesinstitution og heller ikke er pensionist – bliver derfor mødt med himmelvendte øjne, undren, overraskelse og måske forargelse, når han/hun påpeger, at tre flasker rødvin eller et ulejlighedshonorar på 1.000 kroner ikke er noget, han/hun kan betale sine regninger med.

Situationen som er beskrevet ovenfor betyder, at de professionelle og uafhængige foredragsholder sandsynligvis er på vej ud af markedet, hvis ikke vi begynder at holde os nogle ting for øje. De ting kommer her:

For det første: Det at leve af sin virksomhed kræver at man…

har oparbejdet en specifik kompetence gennem år og dag – gennem uddannelse, jobs og livserfaring

selv afholder alle de udgifter, som en arbejdsgiver normalt klarer: AM-pension, erhvervsforsikring, alt med it – hosting, udbyder, support, sikkerhed, gear, forbindelse/netværk etc. etc.

Dertil kommer bogholderi, revision, kontor og mødelokaler, efteruddannelse, faglige netværk, onlineannoncering og tryksager, telefon, administration, post og pakning. I mit tilfælde kommer også diverse abonnementer på netmedier, aviser, tidsskrifter, udgifter til bøger osv.

som selvstændig (stort set) selv betaler ved sygdom og barsel

selv betaler sin ferie

Den selvstændige bruger 60-70 procent af sin tid på korrespondance/administration, på at holde sig a jour og servicere sit netværk, på at dygtiggøre sig, synliggøre sig osv. osv. – altsammen noget, som ikke kan faktureres. I mit lille tomandsfirma kan vi hver især fakturere i snit 10-15 timers arbejde om ugen. Resten er “overhead”.

Det skal lige nævnes, at mange – i hvert fald i mit netværk – bruger oceaner af tid på at bidrage til debatten i medierne, deltage i task forces, frivillige bestyrelser, NGO’er, politiske arbejdsgrupper mm. Altsammen naturligvis frivilligt. Som selvstændig må man æde, at alle disse udmærkede aktiviteter går fra den tid, man kan arbejde.

For det andet: Ved at underbyde foredragsmarkedet forhindrer du…
  • din kommende foredragsholder i at kunne leve af sin viden og kunnen på længere sigt.

Resultatet bliver nemlig en ond cirkel, hvor man for at overleve arbejder for meget – til for lav en pris – og langsomt mister sit overskud og sin værdighed. Og derved også rent faktisk bliver mindre og mindre værd… Får man derimod et passende honorar, er der overskud til at søge viden, reflektere og restituere – og levere kvalitet.

  • også de andre uafhængige foredragsholdere i at kunne leve af det, de kan – ved at forstærke “ræset mod bunden”

Der er altså gode grunde til at respektere en professionel og uafhængig foredragsholders pris – hvis vedkommende ellers er dygtig.

Mit råd er: tjek om foredragsholderen har nogle gode referencer – har han/hun det, så betal prisen.

‘Intelligent Sparring’

I den nye netværksøkonomi er vi titusindvis af freelancere, projektmagere, ildsjæle og fagnørder, der er drevet af interesse, viden og engagement. Vi glemmer ofte at tænke på, at vi skal leve af det, vi ved og kan.

Jeg er en af dem. Og jeg oplever flere gange om ugen, at potentielle kunder ringer og spørger, om jeg ikke kan afse nogle timer over en kop kaffe til “intelligent sparring”. Det vil jeg gerne. Men som regel er der ikke noget budget. Og med tiden er jeg blevet træt af at give andre mine gode ideer, gratis.

Det samme gør sig gældende for en del af dem, der ringer og beder mig optræde. Som regel forklarer de mig, at jeg har gjort mig bemærket ved at sige noget klogt i medierne eller på et offentligt arrangement. De har længe tænkt på at invitere mig til at holde et oplæg. Jeg vil ikke få løn, men blive “synliggjort” eller “komme i netværk” med nogen. Først bliver jeg smigret.

Men så kommer jeg i tanker om, at mit netværk er kæmpestort i forvejen. Det er måske i virkeligheden den kunde der ringer, der har brug for at komme i kontakt med mit netværk?

Andre igen ringer og inviterer mig til et ‘inspirationsmøde’ – og fortæller mig ligeud, at de holder møder med mange forskellige udbydere for at blive klogere på et område og blive inspireret – eller for at se hvem der er bedst.

Det sidste hedder benchmarking – det første hedder spec.

Spec og benchmarking

I de kreative brancher – design, reklame, arkitektur, musik etc. – hvor der er mange freelancere, er det blevet alment kendt, at store potentielle kunder inviterer eksempelvis designere til at give et bud på en løsning af en bestemt opgave. Kunden vælger muligvis slet ikke nogen af udbyderne, men siger ja tak til den gode inspiration. De slipper afsted med det med løfter om, at de jo så har fået “øje på” den pågældende designer til “en anden gang”.

Benchmarking kan man ikke undgå. Men spec fører til en uværdig situation for de mange freelancere. Derfor skal man sige nej til at deltage i den slags, men derimod bede om handel på almindelige markedsvilkår. Se mere om spec her.

Hvis man kan eller har noget, som andre kan bruge til noget, bliver man betalt for det. Med mindre der er tale om en vennetjeneste.

Når det er sagt, elsker jeg at hjælpe mine tidligere kursister, mine venner og samarbejdspartnere, kolleger og unge studerende, der kommer til mig med behov for gode råd. Jeg deler glad ud af mine erfaringer uden at bede om andet end en kop kaffe. Det har jeg gjort i alle 15 år som selvstændig.

Men kunder bør betale et helt almindeligt honorar for det, som er et andet menneskes arbejde. Præcis som hvis de gik ind i en forretning og købte en trøje, et billede, eller et godt måltid mad eller andet, som det har taget (måske lang) tid at blive god til.

Handel til begges tilfredshed er et fair og godt princip, som har eksisteret i menneskesamfundet siden vi var jægere og samlere. Et princip som fortsat bør gælde også i det samfund, vi er på vej ind i, hvor op mod 40 procent kommer til at leve som selvstændige.

 

Book foredrag

Booking