Aftaler og priser

Sådan gør du

  • Ring eller skriv til Karen på 40 14 49 80 eller karen@lskommunikation.dk
  • Vi tager en snak om indhold og form og om hvilke emner, I gerne vil have med. Hvis der er behov for et afklarende møde, tager vi også det (u/b).
  • Du aftaler honorar med Anders Stahlschmidt, som er Karens agent. Udgangspunktet er de vejledende priser, se nedenfor. Karen beder Anders kontakte dig – eller du kontakter selv Anders på 24 80 14 69 eller anders@lskommunikation.dk

Vejledende priser

Karen forbereder sig altid grundigt på en opgave. Ingen foredrag er helt ens. Der er ofte tale om en kombination af kerneindhold fra forskellige områder. Hvis opgaven kræver særlig meget forberedelse, stiger prisen ift. den vejledende pris. Hvis særlige forhold taler for det, kan prisen også gå ned (se under Rabatter).

Et foredrag varer typisk en time (op til to timer) + dialog. En workshop varer typisk 3-4 timer (dvs. en halv dag). Et kursus varer en dag (men kan også vare flere dage, se under Rabatter).

  • Foredrag – vejl. pris 16.000 kr. + moms
  • Workshop – vejl. pris 18.000 kr. + moms (en halv dag)
  • En hel dags kursus eller arrangement – vejl. pris 22.000 kr. + moms (et formøde med arrangørerne og sparring er inkluderet i prisen).
  • Mødeledelse (en debat eller et event på 1-3 timer) – vejl. pris 16.000 kr. + moms
  • Rådgivning – vejl. pris 3.200 + moms, varer typisk 2 timer. Timeprisen derefter er 1.600 kr. + moms, jvfr. journalistforbundets vejledende priser. Klippekort til 10 timers rådgivning koster 13.000 kr. + moms (vejl.).

HUSK: Alle priser tillægges moms + evt. transport.

“Du bliver jo promoveret” tæller ikke i vores bog. Karen bliver rigeligt promoveret. At blive promoveret som én, der arbejder gratis, er heller ikke positivt. Derimod kan der være tale om rabatter til små foreninger som har et almennyttigt sigte, vi gerne støtter.

Mulighed for rabat

  • Mængderabat. Ved flere foredrag, arrangementer eller kursusdage til samme kunde, er rabatten typisk 25 procent.
  • Klippekort til 10 timers rådgivning koster 12.000 kr. + moms.
  • Den lille forening uden penge kan få 50 procents rabat, hvis deres formål er almennyttigt. Det betyder at særprisen for den lille forening er 8.000 kr. + moms for et foredrag, 9.000 kr. + moms for en workshop og 11.000 kr. + moms for et dagsprogram.
  • Opgaver kan kombineres. Hvis Karen alligevel er i nærheden ifm. en anden opgave, kan kunden få nedslag. Dette gælder også hvis opgaven kan klares uden forberedelse.

Alle priser tillægges moms + kørsel

Rådgivning – “pick my brain”

Karen bliver ofte spurgt om hun vil yde sparring eller rådgivning og deltage i ideudvikling for en virksomhed, organisation, forening eller branche.

  • Timeprisen for rådgivning følger Journalistforbundets vejledende priser som er 1.600 kr./t + moms.
  • Et møde varer som udgangspunkt 2 timer (timetakst).
  • Rådgivning i telefon varer typisk 30 minutter eller 1 time (timetakst).
  • Hvis rådgivningen har karakter af et oplæg, er prisen mellem 8.000 og 12.000 kr. + moms, afhængigt af hvor målrettet oplægget skal være.
  • Den lille almennyttige forening kan få rådgivning for 1.200 kr./t + moms (samme pris som klippekort).

Alle priser tillægges moms + evt. kørsel

Blogindlæg: Om priser til selvstændige

“If you are good at something, get paid for it!” (Heath Ledger)

Af Karen Lumholt, selvstændig forfatter, rådgiver og foredragsholder

Blandt selvstændige foredragsholdere taler vi meget om “ræset mod bunden” – om alle dem, der gladeligt optræder gratis, fordi de skal promoveres, have noget på deres CV – eller fordi de er gået på pension og stadig gerne vil virke.

Selv er jeg så heldig at kunne få en nogenlunde ordentlig pris for mit arbejde. Men jeg vil gerne her slå et slag både for selvstændige eksperter af min egen slags – og for alle mine kolleger, som lider under at blive dårligt betalt. Det handler nemlig om at forstå, hvad de selvstændige kan bidrage med – og hvordan deres prissætning opstår.

Et symbolsk honorar er fint til professorer og pensionister

Et honorar på mellem 3.000 og 6.000 kr., som nogle tilbyder foredragsholdere, passer godt til folk, der arbejder fast på et universitet, i en styrelse, en medlemsorganisation eller virksomhed (forskere, organisationsfolk, virksomhedsledere etc.). Det er også fint at tilbyde en emeritus med en god virksomheds- eller tjenestemandspension et sådan erkendtlighed.

Men selvstændige foredragsholdere og freelancere, som selv finansierer hele deres arbejdsliv uden en fast løn i baghånden, uden nogen til at betale deres sygdom, ferier og pension,  skal have 3-4 gange så meget som en fastansat.

Dette skyldes, at det kun er omkring en tredjedel af det, som den selvstændige omsætter, som går til løn.

Hvad går den selvstændiges penge til?

En selvstændigs honorar dækker en række omkostninger, som for de fastansatte allerede er betalt:

  • udgifter til kontor og mødelokaler
  • egen pensionsopsparing (både arbejdsgiver- og medarbejderandel)
  • bogholderi og revisor
  • research, administration og markedsføring
  • kontinuerlig efteruddannelse
  • lønsystemer og software
  • tab ved sygdom
  • ferieopsparing
  • kursusmaterialer og forplejning ved egne kurser
  • forsikringer mod tab, lønnedgang og sygdom mm.
De uafhængige foredragsholdere kan være frie og neutrale

En selvstændig, uafhængig foredragsholder, som er ekspert inden for et område – og som typisk underviser, rådgiver eller publicerer inden for dette område – konkurrerer i dag med mange, som holder foredrag næsten gratis.

Det er universitetslærere, erhvervsledere og organisationsformænd, der holder foredrag som supplement til deres faste lønmodtagerjob. Det gør de typisk for at udbrede et projekt eller et brand, for at informere om deres forskning eller organisationsformål.

De uafhængige, selvstændige foredragsholdere er i færd med at blive dumpet af disse vellønnede forskere, organisationsfolk og erhvervsledere, for de behøver næsten intet honorar.

Det er måske meget godt for arrangørerne – men det er på sigt ikke godt for demokratiet. For en stor del af alle disse personer har en agenda – de er ikke neutrale.

Emeritusser, kunstnere og dimittender

Hertil kommer emeritusser – pensionerede universitetsfolk, præster eller læger – som holder foredrag for at fuldføre en livsopgave, dele deres livserfaring, holde viden eller evner ved lige eller fremme dét ædle formål, de nu har fået tid til at hellige sig. De har deres gode arbejdsmarkeds- eller tjenestemandspension og behøver ikke andet end en lille erkendtlighed. Måske får de tre flasker god rødvin eller tusind kroner som tak for ulejligheden.

Endelig er der kunstnerne – skuespillere, musikere og billedkunstnere – på foredragsmarkedet. De supplerer deres kunstneriske virke med at træde op og give os andre indblik i det, de laver.

Kunstnere – omkring otte ud af ti – er med tiden blevet vænnet til mikroskopiske honorarer. De ernærer sig groft sagt af kærligheden til deres arbejde og  bevidstheden om, at de er uendeligt privilegerede alene fordi, de får lov at beskæftige sig med deres kunst.

“Og så bliver du jo markedsført”, får de at vide som trøst, når de bliver spist af med næsten ingenting – og ydmygt accepterer det. Det er uværdigt og trist at være vidne til dette ræs mod bunden blandt kunstnerne.

Og så er der de unge kandidatstuderende eller nyuddannede kandidater, der vil flække deres arm på langs for at få noget på deres CV og en vej ind i et job. De optræder også gratis.

Himmelvendte øjne og forargelse

Den uafhængige og fagligt specialiserede foredragsholder – den selvstændige erhvervsdrivende, som ikke er ansat i en organisation eller på en uddannelsesinstitution og heller ikke er pensionist – bliver derfor nogle gange mødt med himmelvendte øjne, undren, overraskelse og måske forargelse, når han/hun påpeger, at tre flasker rødvin eller et ulejlighedshonorar på 1.000 kroner ikke er noget, man kan betale sine regninger med.

Situationen som er beskrevet ovenfor betyder, at de professionelle og uafhængige foredragsholder – de frie vidensagenter – presses ud af markedet, hvis ikke vi begynder at holde os nogle ting for øje.

Det at leve af sin virksomhed kræver at man…
  • har oparbejdet en specifik kompetence gennem år og dag – gennem uddannelse, jobs og livserfaring
  • selv afholder alle de udgifter, som en arbejdsgiver normalt klarer: AM-pension, erhvervsforsikring, alt med it – hosting, udbyder, support, sikkerhed, gear, forbindelse/netværk etc. etc. Dertil kommer bogholderi, revision, kontor og mødelokaler, efteruddannelse, faglige netværk, onlineannoncering og tryksager, telefon, administration, post og pakning. I mit tilfælde kommer også diverse abonnementer på netmedier, aviser, tidsskrifter, udgifter til bøger osv.
  • som selvstændig (stort set) selv betaler ved sygdom og barsel
  • selv betaler sin ferie
Hvor meget af tiden kan faktureres?

Den selvstændige bruger 60-70 procent af sin tid på korrespondance/ administration, på at holde sig a jour og servicere sit netværk, på at dygtiggøre sig, synliggøre sig osv. osv.  Altsammen noget, som ikke kan faktureres.

I mit lille tomandsfirma kan vi hver især fakturere i snit 10-15 timers arbejde om ugen. Resten er “overhead”. Og vi er vel at mærke ret godt kørende i forhold til de fleste af vores kolleger i branchen.

Det skal lige nævnes, at mange – i hvert fald i vores branche – bruger oceaner af tid på at bidrage til debatten i medierne, deltage i task forces og frivillige bestyrelser, NGO’er, politiske arbejdsgrupper mm. Altsammen naturligvis frivilligt.

Som selvstændig må man æde, at alle disse udmærkede aktiviteter går fra den tid, man kan arbejde.

Ved at underbyde foredragsmarkedet forhindrer du…
  • …din kommende foredragsholder i at kunne leve af sin viden og kunnen på længere sigt.

Resultatet bliver nemlig en ond cirkel, hvor man for at overleve arbejder for meget – til for lav en pris – og langsomt mister sit overskud og sin værdighed. Og derved også rent faktisk bliver mindre og mindre værd… Får man derimod et passende honorar, er der overskud til at søge viden, reflektere og restituere – og levere kvalitet.

  • at også de andre uafhængige foredragsholdere kan leve af det, de kan – fordi “ræset mod bunden” forstærkes

Der er altså gode grunde til at respektere en professionel og uafhængig foredragsholders pris – hvis vedkommende ellers er dygtig.

Mit råd er: tjek om foredragsholderen har nogle gode referencer – har han/hun det, så betal prisen.

“Intelligent sparring” eller “pick my brain” er noget værd

I den nye netværksøkonomi er vi titusindvis af freelancere, projektmagere, ildsjæle og fagnørder, der er drevet af interesse, viden og engagement. Vi glemmer ofte at tænke på, at vi skal leve af det, vi ved og kan.

Jeg er en af dem – ildsjælene. Jeg er faktisk taknemmelig for, at jeg – selv om jeg er drevet af engagement – kan få folk til at forstå, at min viden og kunnen skaber værdi for dem.

Men jeg oplever alligevel flere gange om ugen, at potentielle kunder ringer og spørger, om jeg ikke kan afse nogle timer over en kop kaffe til “intelligent sparring”.

Det vil jeg gerne – som udgangspunkt, jeg elsker det. Men som regel er der bare ikke noget budget. Og med tiden er jeg blevet træt af at give andre alle mine gode ideer, gratis.

Det samme gør sig gældende for nogle af dem, der ringer og beder mig om at holde foredrag. Som regel forklarer de mig, at jeg har gjort mig bemærket ved at sige noget klogt i medierne eller på et offentligt arrangement. At de længe har tænkt på at invitere mig for at holde et oplæg, fordi det jeg siger er så interessant. At de godt nok ikke har penge til et honorar, men at jeg vil blive “synliggjort” eller “komme i netværk” med nogen.

Først bliver jeg smigret. Men så kommer jeg i tanker om, at mit netværk er kæmpestort i forvejen. Det er måske i virkeligheden den kunde, der ringer, der trænger til at komme i kontakt med mit netværk?

Andre igen ringer og inviterer mig til et ‘inspirationsmøde’ og fortæller mig, at de på denne måde holder møde med mange forskellige udbydere for at blive klogere og blive inspireret – og herefter vil de beslutte sig for hvem de vil hyre.

Det hedder spec eller benchmarking – og det skal man sige nej til.

Spec og benchmarking

I de kreative brancher – design, reklame, arkitektur, musik etc. – hvor der er mange freelancere, er det blevet alment kendt, at store potentielle kunder inviterer eksempelvis designere til at give et bud på en løsning af en bestemt opgave.

Kunden vælger muligvis slet ikke nogen af udbyderne, men siger ja tak til den gode inspiration.

De slipper afsted med det med løfter om, at de jo så har fået “øje på” den pågældende designer til “en anden gang”.

Benchmarking – at en kuned esamenligner forskellige udbydere – kan man ikke undgå. Men spec – at man gratis bliver malket for alle sine ideer – fører til en uværdig situation for de mange freelancere.

Derfor skal man sige nej til at deltage i den slags, men derimod bede om handel på almindelige markedsvilkår. Se mere om spec her.

Hvis man kan eller har noget, som andre kan bruge til noget, skal man betales for det. Med mindre der er tale om en vennetjeneste.

Når det er sagt, så elsker jeg at hjælpe andre…

Når alt dette er sagt, elsker jeg at hjælpe mine tidligere kursister, kolleger, venner og samarbejdspartnere, forskere og de unge studerende, der kommer til mig, med gode råd.

Jeg deler glad ud af mine erfaringer uden at bede om andet end en kop kaffe. Det har jeg gjort i alle mine 15 år som selvstændig.

Men kunder, som slet og ret er kunder, bør betale for det, som er et andet menneskes arbejde. Præcis som hvis de gik ind i en forretning og købte en trøje, et billede, et godt måltid mad eller andet, som det har taget (måske lang) tid at blive god til at lave.

Handel til begges tilfredshed er et fair og godt princip, som har eksisteret i menneskesamfundet siden vi var jægere og samlere. Et princip som fortsat bør gælde også i det samfund, vi er på vej ind i, hvor op mod 40 procent kommer til at leve som selvstændige.

Book foredrag

Booking