Er velfærd andet end det, der kan købes for penge?
Vi har skabt et dyrt velfærdssystem, men har måske tabt det vigtigste på gulvet: de menneskelige relationer? Du har ikke meget glæde af et perfekt måltid mad, hvis du ingen har at dele det med.
En teknokratisk velfærdsbutik
Vores verdensberømte velfærdsmodel har de sidste par årtier været på gal kurs. Velfærd er blevet til ydelser og service i en teknokratisk velfærdsbutik. Nu står vi over for et paradigmeskifte. Ægte velfærd må tage afsæt i spørgsmålet: Hvad gør mennesker lykkelige?
Relationel velfærd går begge veje
Skal vi forstå hvad velfærd egentlig er, skal vi forstå mennesket-i-sine-relationer. Mange bruger ordet relationel velfærd, om den vej vi skal gå.
Mennesker er blevet opdelt i ressourcestærke og -svage. Men sandheden er, at den der giver får kræfter af at give, men kun hvis nogen vil tage imod. Vi kan ikke undvære hinanden. Vi kan ikke undvære at have nogen at give til.
Hvad er det, der virker?
Mere og mere tyder på, at det er det ægte menneskelige engagement, der virker, når man skal hjælpe et menneske. Det er ikke bare det, der virker for den, der skal hjælpes. Det er også det der fungerer bedst, for den, der skal hjælpe.
Den professionelle skal sættes fri til at hjælpe som et menneske – klogt, vidende og erfarent. Ikke en teknokrat.
Teknokratiets styringsmekanismer har ikke gjort meget godt for velfærden. Handlefriheden, den faglige dømmekraft og autoritet og stoltheden er taget fra lærerne, pædagogerne og de andre professionelle.
Mange offentligt ansatte og deres ledere befinder sig på randen af kollaps. De har for længe skullet gøre alt det irrelevante uden at have tid til det relevante.
Professionsuddannede skal med stolthed have den menneskelige relation i fokus – og samfundet skal stole på de dygtige fagprofessionelles evne til at se mennesket-i-sine-relationer. Samtidig skal de beskyttes mod overinvolvering.
De forpligtende fællesskaber producerer velfærd
Ikke alle velfærdsopgaver skal løses af professionelle. En stor del af velfærden hører naturligt til i de omsorgsfulde og forpligtende fællesskaber – såvel de formelle som de uformelle. Det handler om civilsamfund, nærsamfund, familie og den udvidede familie.
Karen har i sin nyeste bog VELFÆRD inden for planetens grænser redegjort for, hvordan vi kan gå fra systemvelfærd til relationsvelfærd inden for planetens grænser. Det nye er nemlig erkendelsen af, at al samfundsaktivitet, også velfærdsøkonomien, må ske in den for en ramme af de planetære grænser.
Karen har tidligere redigeret to antologier for Selskabet for Fremtidsforskning om hvordan de frivillige og forpligtende fællesskaber producerer velfærd. Og endnu før dette har hun skrevet til og redigeret antologierne Det personlige samfund og Det relationelle menneske for tænketanken Cura.
NY BOG: Velfærd inden for planetens grænser
Karen Lumholts seneste bog “VELFÆRD inden for planetens grænser” (2025) er et fagligt funderet, gennemarbejdet og helt nyt syn på velfærd og velfærdsøkonomi, hvor velfærden samskabes af mange aktører.
Grundpræmissen er, at al samfundsaktivitet, også i et rigt samfund som det danske, skal holde sig inden for planetens grænser.
Det betyder mindre vækst – men mere fællesskab, mere trivsel og mere tid til de nære og lokale relationer.
Omdrejningspunktet er arbejdsudbud. I bogen lanceres hypotesen om, at vi sagtens kan nedsætte arbejdstiden, hvis bare arbejdslivet bliver mere inkluderende og mindre stressende. Så vil også seniorer kunne arbejde i længere tid, bare på egne præmisser. Arbejdsudbuddet kan tilnærmelsesvis fastholdes over tid, selv om de velfærdsprofessionelle arbejder færre timer.
Også børnefamilier vil trives bedre, hvis begge forældre har som default, at man da går ned i tid i årene med små børn.
Et samfund på speed afløses af et samfund i trivsel. Bogen kan købes i alle boghandlere, fysiske som på nettet, og også lige her.
Mål- og rammestyringen fejlede
En af de erkendelser, der fører til nytænkning af velfærden er, at mål- og rammestyringen, kaldet NPM, har fejlet. I nogle årtier røg faglig ledelse og tillid til de ansatte ud til fordel for en teknokratisk og akademisk forståelse af velfærd og de relationsfaglige professioner – samt en mere og mere minutiøs styring af de ansatte.
Nu erkender politikerne og det offentliges eget evalueringsinstitut, at mål- og rammestyringen har fejlet. I hvert fald i sin hidtidige form med teknokratiske key performance indikatorer, der måler på noget andet end det, der har betydning. Vi fik et dyrt og dårligt system, som ikke hjælper dem, der har allermest behov.
Stress og nogle steder en velfærd, der er på randen af kollaps
Velfærdssamfundets professionelle kæmper med rekordhøje stresstal, fordi selvbestemmelsen og meningsfuldheden mange steder er taget fra dem. Mange af dem opgiver jobbet og flygter til andre brancher. Som forskeren Susanne Ekman har gjort rede for i sin bog “Giftrig gæld og udpint velfærd” (2024), så er den offentlige velfærd mange steder på randen af kollaps.
Vi må erkende, at også de ansatte folder sig bedst ud i tillid, handlefrihed og værdighed. Det er meningen med arbejdet, der holder os motiverede, glade og raske. At kunne se sig selv i øjnene og udføre sit fag i overensstemmelse med fagets principper og egen erfaring.
Får vi ikke lov at gøre det, som er fagligt forsvarligt – det, vi er uddannet til – brænder vi ud eller “forråes” – en slags forsvar mod meningsløsheden.
Tænketanken Cura
Karen Lumholt har arbejdet med nytænkning af velfærd i over 10 år. 2014-2016 var hun direktør / talsmand for tænketanken Cura, der arbejder med at udbrede kendskabet til relationel velfærd og personalisme.
Personalisme er en tænkning, som opstod efter 2. verdenskrigs sammenbrud, og som også den franske præsident Emmanuel Macron er inspireret af. Se www.personalisme.dk.
Bøger af Karen Lumholt med relevans for emnet
- VELFÆRD inden for planetens grænser (2025, L&S)
- Fremtidens fællesskaber Vol 1 og 2, udgivet af Selskabet for Fremtidsforskning (2019 og 2020)
- Det personlige samfund. Personalisme i praksis, red. af Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen (2015, Vindelsti)
- Det relationelle menneske. Personalisme i perspektiv, red. af Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen (2015, Vindelsti)
- Karen Lumholt er desuden medforfatter til en række kronikker og debatindlæg om emnet velfærd, se listen med artikler her.
Stikord
VELFÆRD inden for planetens grænser. Planetære grænser. Bæredygtig velfærd. Økologisk økonomi. Omsorgsøkonomi. Velfærdsøkonomi. Fremtidens velfærd. Relationel velfærd. Det stille oprør – små skridt til et bedre samfund. Når vi laver det helt store regnskab, bliver det tydeligt at det betaler sig at satse på relationer. Oprør fra hverdagen – lad os skabe en hverdag, vi elsker. For dem vi elsker. Det udvidede naboskab og den udvidede familie. Cafe Hjælpsom, Byt & lyt og Community Helpdesk. Opgør med individualismens svøbe: Vi kan ikke altsammen – men sammen kan vi alt. Må Bedste passe børn i Genbrugsen? Hvem passer firmaets nyttehave på taget? Må mor flytte sit kontorfællesskab ind i børnehaven? Må plejecenterets gamle passe børnehavens høns? Samtænkning af arbejde, dagpasning og lokalsamfund. Samskabt velfærd. Vilde problemer. Root causes. Forandringsteori. Farvel til konkurrencesamfundet. Fra konkurrence til samarbejde. Personalismens menneske- og samfundssyn. Mennesket er relationelt, værdigt og engageret. Tænketanken Cura.
Du kan også finde Karens foredrag på portalerne Fremtidsforskning Foredragslisten, Sogneaften, Pædagogen og DinSkole
Booking