Er velfærd andet end det, der kan købes for penge?
Vi har skabt et dyrt velfærdssystem, men har måske tabt det vigtigste på gulvet: de menneskelige relationer?
Du har ikke meget glæde af et perfekt måltid mad, hvis du ingen har at dele det med.
En teknokratisk velfærdsbutik
Vores verdensberømte velfærdsmodel har de sidste par årtier været på gal kurs. Velfærd er blevet til ydelser og service i en teknokratisk velfærdsbutik. Nu står vi over for et paradigmeskifte. Ægte velfærd må tage afsæt i spørgsmålet: Hvad gør mennesker lykkelige?
Relationel velfærd går begge veje
Skal vi forstå hvad velfærd egentlig er, skal vi forstå mennesket-i-sine-relationer. Mange bruger ordet relationel velfærd, om den vej vi skal gå.
Mennesker er blevet opdelt i ressourcestærke og -svage. Men sandheden er, at den der giver får kræfter af at give, men kun hvis nogen vil tage imod. Vi kan ikke undvære hinanden. Vi kan ikke undvære at have nogen at give til.
Mål- og rammestyringen fejlede
I nogle årtier røg faglig ledelse og tillid til de ansatte ud til fordel for en teknokratisk og akademisk forståelse af velfærd og de relationsfaglige professioner – samt en mere og mere minutiøs styring af de ansatte.
Nu erkender politikerne og det offentliges eget evalueringsinstitut, at mål- og rammestyringen har fejlet. I hvert fald i sin hidtidige form med teknokratiske key performance indikatorer, der måler på noget andet end det, der har betydning.
Vi har fået et dyrt og dårligt system, som ikke hjælper dem, der har allermest behov.
De offentligt ansatte er stressede og flygter
Velfærdssamfundets professionelle kæmper med rekordhøje stresstal, fordi selvbestemmelsen og meningsfuldheden mange steder er taget fra dem. Mange af dem opgiver jobbet og flygter til andre brancher.
Vi må erkende, at også de ansatte folder sig bedst ud i tillid, handlefrihed og værdighed. Det er meningen med arbejdet, der holder os motiverede, glade og raske. At kunne se sig selv i øjnene.
Får vi ikke lov at gøre det, som er fagligt forsvarligt – det, vi er uddannet til – brænder vi ud eller forråes.
Hvad er det, der virker?
Mere og mere tyder på, at det er det ægte menneskelige engagement, der virker, når man skal hjælpe et menneske. Det er ikke bare det, der virker for den, der skal hjælpes. Det er også det der fungerer bedst, for den, der skal hjælpe.
Den professionelle skal sættes fri til at hjælpe som et menneske – klogt, vidende og erfarent. Ikke en teknokrat.
Teknokratiets styringsmekanismer har ikke gjort meget godt for velfærden. Handlefriheden, den faglige dømmekraft og autoritet og stoltheden taget fra lærerne, pædagogerne og de andre professionelle..
Professionsuddannede skal med stolthed have den menneskelige relation i fokus – og stole på den veluddannedes og erfarnes evne til at se mennesket-i-sine-relationer. Samtidig skal den professionelle beskyttes mod overinvolvering.
De forpligtende fællesskaber producerer velfærd
Ikke alle velfærdsopgaver skal løses af professionelle. En stor del af velfærden hører naturligt til i de omsorgsfulde og forpligtende fællesskaber – såvel de formelle som de uformelle. Det handler om civilsamfund, nærsamfund, familie og i den udvidede familie.
Karen har redigeret to antologier for Selskabet for Fremtidsforskning, der handler om de frivillige og forpligtende fællesskaber, og hvordan de er ved at forandre sig.
Tænketanken Cura
Karen Lumholt har 2014-2016 været direktør og talsmand for tænketanken Cura, der arbejder med at udbrede kendskabet til relationel velfærd og personalisme. Personalisme er en tænkning, som også den franske præsident Emmanuel Macron er inspireret af.
Se mere om personalismen i en dansk kontekst her: www.personalisme.dk, www.cura.dk.
Relevante bøger af Karen Lumholt
- Det personlige samfund. Personalisme i praksis, red. af Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen (2015, forlaget Vindelsti)
- Det relationelle menneske. Personalisme i perspektiv, red. af Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen (2015, forlaget Vindelsti)
- Karen Lumholt er (bl.a. sammen med Jonas Norgaard) medforfatter til en række kronikker og debatindlæg om emnet, se listen med artikler her.
Jonas Norgaard Mortensen er i øvrigt forfatter til en yderst velskreven bog om personalisme, som kan anbefales: Det fælles bedste – introduktion til personalismen, af Jonas Norgaard Mortensen (2012 og 2014, forlaget Boedal)
Stikord
Fremtidens velfærd – velfærdssamfund 2.0. Det stille oprør – små skridt til et bedre samfund. Når vi laver det helt store regnskab, bliver det tydeligt at det betaler sig at satse på relationer. Oprør fra hverdagen – lad os skabe en hverdag, vi elsker. For dem vi elsker. Det udvidede naboskab og den udvidede familie. Cafe Hjælpsom, Byt & lyt og Community Helpdesk. Opgør med individualismens svøbe: Vi kan ikke altsammen – men sammen kan vi alt. Må Bedste passe børn i Genbrugsen? Hvem passer firmaets nyttehave på taget? Må mor flytte sit kontorfællesskab ind i børnehaven? Må plejecenterets gamle passe børnehavens høns? Samtænkning af arbejde, dagpasning og lokalsamfund. Farvel til konkurrencesamfundet. Fra konkurrence til samarbejde. Relationel velfærd. Personalismens menneske- og samfundssyn: Mennesket er relationelt, værdigt og engageret. Tænketanken Cura.
Du kan også finde Karens foredrag på portalerne Fremtidsforskning Foredragslisten, Sogneaften, Pædagogen og DinSkole