Om revolutionen vi har brug for, den folkelige fornuft og de ansvarlige politikere
Af Karen Lumholt (2019)
Jeg er stor tilhænger af politisk regulering. Især når det skal gå stærkt, når det skal være retfærdigt og når det skal ske globalt. Det skal det lige nu, fordi vi står overfor en række globale kriser, som er alvorlige. Men når det gælder samfundsforandring der skal forankres – nytænkning og udvikling – tror jeg på den folkelige fornuft. På den folkelige selvhelbredelse. Jeg tror på folket.
Men folket skal assisteres af politikerne. Politikere, der tager ansvar. Det er demokratiets mening.
Politisk er det vigtigt at erkende, at det virkeligt nye kommer nedefra, fra periferien. Sjældent fra magtens centrum. Det nye sker lokalt, sjældent centralt. Uanset hvor mange disruptionråd, regeringen nedsætter, vil den ikke kunne helbrede det samfund, der lider af stress, psykisk mistrivsel og af at alt for mange lever i udenforskab. Uanset hvor meget regeringen påberåber sig at ville omstille samfundet i en bæredygtig retning, er magten sovset ind i lobbyisternes jerngreb.
Magten kan ikke nytænke det system, som det selv har skabt. Systemet er blindt for egne svagheder, fordi en del af dets overlevelse skyldes de ressourcer, det nødvendigvis bruger på at legitimere sig selv.
Men heldigvis lever vi – stadig – i et demokrati. Og folkets vilje er rent faktisk, at vi skal omstille os. Selv om de fleste gerne vil lulle sig ind i en forestilling om, at normaldanskeren er egoistisk og kun tænker på grisekød og store biler.
På vejen til den store omstilling må vi derfor styrke demokratiet – styrke folkets stemme.
Overalt i Danmark – ja i hele den vestlige verden i by og på land – spirer lige nu nye fællesskaber og løsninger. Økonomisk, økologisk og socialt skabes der holdbare løsninger. Små bud på et samfund i mere balance.
Der spirer et opgør med et forældet økonomisk og socialt paradigme, som slider Jorden og mennesker op. Forandringen er allerede ved at ske. Den har bare ikke et navn – en betegnelse for den bevægelse, som alle disse små initiativer tilsammen udgør.
Men de er der – revolutionen er på vej, med de alleryngste som drivkraft. De unge – som har taget så uhyrligt stort ansvar og forsøgt at råbe de ældre generationer op: griseriet og grådighedens tid er slut!
Min nysgerrighed og mit arbejder har i mange år kredset om, hvordan denne revolution eller samfundsforandring udspiller sig rundt omkring i vores samfund. Fra Skagen til Gedser. Fra Svaneke til Blåvand. Fra København til Ringkøbing. Fra land til by og tilbage igen. Mellem ung til gammel.
Våbnene i denne revolution er hverken sværd eller pen. Ordet spiller ikke længere hovedrollen, som i den klassiske politiske debat på Grundtvigs, nationalromantikkens og oplysningstidens epoke.
Det er handlingerne, der spiller hovedrollen. Handlinger – baseret på venlighed, hjælpsomhed, barmhjertighed. Når mennesker påtager sig et personligt ansvar, som er hinsides systemet.
Handlingerne er madfællesskaber, folkevandringer, samtalesaloner, tillidsbarer, politiske laboratorier, økolandsbyer, andelsbyer og landbyer på folkeaktier.
Det er samkørsel, deleordninger, bytteordninger, lokal valuta, byfornyelse, landsbylaug, og borgere, der driver skoler, børnehaver, fritidsordninger, købmænd og plejehjem. Det er ”fra jord til bord” og ”fra bonde til kunde”. Det er indkøbsfællesskaber.
Det er også højskoler, foreninger, task forces, projektgrupper og fonde. Det er Danmarks fremtid, der skabes ud fra principper og moral, som kredser om bæredygtighed. Det er dannelse og værdier, der er på programmet. Ikke bare i ord. Men i praksis.
Det er ikke bare små skvulp eller krusninger på en overflade, men en samfundsforandring, som mennesker i vor del af verden er i gang med at skabe – på trods af demokratiets forvitring, truslen fra populismen og autokratier, geopolitisk ustabilitet, lobbyisternes og overvågningskapitalismens jerngreb og alt det andet skidt.
Jeg tror på den folkelige fornuft, på menneskers ansvarlighed og skaberkraft. Men uden politisk hjælp, brænder alle de gode kræfter ud.
Fornuftige politikere og økonomer skal finde modeller for økonomisk og økologisk holdbare samfundsmodeller. For det er dét, folket forventer og forlanger at beslutningstagerne gør. At de tager deres moralske lederskab på sig.
Derfor er noget af det, vi har allermest brug for nu, ansvarlige politikere, der vil tjene de folkelige fællesskaber, og fremsynede økonomer, der viser hvordan et mere bæredygtigt og balanceret samfund kan hænge sammen rent økonomisk. Så vi både holder os inden for planetens bæreevne – og får alle med.