Karen Lumholts blog

Af Karen Lumholt, folketingskandidat i Københavns Storkreds (R)

 

Apartheid er noget vrøvl - lad os se på realiteterne i stedet for at kaste med tomme begreber

 


Jeg har desværre konstateret, at selv radikale har misforstået sagen omkring Ålholm Skole, der opdeler eleverne i indskolingen efter sproggruppe.

Sagen udspringer af at skoleinspektøren på Ålholm Skole har udtalt sig til en svensk avis, GRINGO, som groft har fordrejet hans synspunkter. Herefter er han blevet hængt ud som racist. Jeg kan personligt stå inde for, at han er præcis det modsatte. Jeg har nemlig selv børn på Ålholm Skole. Desuden er jeg pt. integrationsansvarlig i Valby Lokaludvalg, medlem af Akacieparkens Kvindeforening og har fx været med til at udforme den nye bydelsplan for Valby, der forholder sig til kriminalitetsproblemer etc. i de to såkaldte Hotspot-omårder Akacieparken og Sjælør. Jeg føler derfor at jeg har en forpligtelse til at nuancere billedet:

Jeg kan sige meget klart, at den pågældende skoleinspektør, Michael Olesen, er blevet fejlciteret af GRINGO, der er manipuleret groft med hans udtalelser. Han burde anklage avisen for at fejlcitere ham på en måde, som nærmer sig det injurierende. Som journalist synes jeg heller ikke at avisen udmærker sig ved en påfaldende seriøsitet, ved et samlet syn på den. Det er en useriøs og slammet avis, hvis jeg må udtrykke mig lidt kategorisk.

Men derudover er det ganske korrekt, at Ålholm Skole har opdelt eleverne efter sproggruppe, og det er jo ikke hverken pænt eller korrekt i den bedste af alle verdener. Men i den verden, jeg og du nu engang lever i, med ghettoer og ghettoskoler, hvor de hvide børns forældre flygter og de ressourcestærke etniske forældre også flygter pga. for stor koncentration af ressourcesvage elever, har modellen vist sig effektiv og nødvendig for at opbremse en truende udvikling henimod en totalt ghettoiseret skole. Sådan er det.

Opdelingen har intet med apartheid at gøre. Den er ikke et princip, men et greb, man tyer til, for at standse flugten fra skolen. Den sigter ikke mod en permanent opdeling, men tværtimod mod at bevare skolens mangfoldighed - holde på de “hvide elever”.

Det virker. Ålholm Skole fastholder nu sine etnisk danske og andre ressourcestærke børn - den negative spiral er vendt. Flere og flere danske forældre melder sine børn ind på skolen, som er kendt for sine engagerede og dygtige lærere.

Og der er stor opbakning bag Michael Olesen i øvrigt, som er en dygtig skoleleder med et godt, tillidsfuldt (og også meget kontant, ærligt og direkte) forhold til det arabiske miljø, som de fleste med flygtninge-indvandrerbaggrund i området kommer fra.

Men - indrømmet - Michael burde nok have lidt medietræning. Han har formentlig ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvordan hans noget grovkornede udtalelser kunne tolkes. Virkeligheden er, at nogle af Michaels bedste venner og nærmeste medarbejdere gennem tiden har været og er mennesker med arabisk eller muslimsk baggrund. Han har været skoleleder på Grundtvigskolen, med omtrent lige så mange elever fra ikke-vestlige lande som på Ålholm. Han blev headhuntet til Ålholm Skole pga. sine gode resultater med at skabe fremgang, respekt og ligeværd på Grundtvigskolen mellem de forskellige kulturer. Han er god til at snakke med folk fra andre kulturer og han respekterer dem lige så meget som han respekterer dem, der ligner ham selv.

Men han lægger ikke fingrene imellem, hvis han skal pointere noget ved kulturen, som han ikke kan lide. Heller ikke når han revser os andre. Han kan faktisk ikke lide "den radikale fims", har han engang sagt til mig, og det er han jo i sin gode ret til at sige og at synes. Han er meget direkte i sin tone og siger ting, der i mine øjne er ganske nøgterne og fuldstændig i overensstemmelse med virkeligheden, men måske klinger dårligt, når det er revet ud af sin sammenhæng. Her har han måske noget at lære - at man skal være mistroisk over for medierne! (Siger jeg - som journalist).

Problemet i den slags integrations-debatter, som også udspiller sig blandt gode radikale, er, når noget rives ud af sin konkrete og faktuelle sammenhæng og bliver en diskussion om ideologi, principper og idealer. Det her handler om noget meget vigtigere end principper: Virkeligheden! Virkeligheden for vores børn i den danske folkeskole.

Folkeskolen må ikke forslumme! For at bremse den udvikling, der VAR i gang på Ålholm Skole, hvor børn med dansk baggrund blev meldt ud i hobetal, lavede man på enkelte klassetrin, hvor problemet var størst, nogle klasser, hvor man samlede gruppen af etnisk danske børn, så fx min datter ikke skulle være den eneste pige af etnisk dansk afstamning i sin klasse (hvad hun omtrent var!). Det er faktisk svært at tilhøre et mindretal, også som dansker! Og det hjalp!

Jeg er enig med Michael Olesen i at man godt kan leve med 30-40 procent med en ganske anderledes kulturel baggrund, når man skal drive en folkeskole. Men når den MEGET anderledes kultur (fx formidlet af meget traumatiserede palæstinensiske, somaliske og irakiske borgerkrigs- og krigsflygtninge) bliver den dominerende på skolen, når minoriteten der ikke taler godt danske fx bliver en majoritet, er det svært at drive skole efter normer, krav og forventninger, der gælder i folkeskoleloven. Simpelt hen.

Ålholm Skole er nu inde i en god gænge! Kom selv og besøg den. Det ER en dejlig skole, hvor børn og voksne fra alle nationaliteter arbejder sammen og respekterer hinanden. Min søn går i 9. klasse på skolen, og jeg kan fortælle, at skolen udover at være en skole med en god ånd og tone, også er en skole med et meget højt fagligt niveau. En af de 5 bedste skoler i København målt på skolemiljø, elevtryghed og glæde ved at gå i skole.

Så - lad os tale om realiteterne og virkeligheden i stedet for om luftige begreber - og lad os gøre det, der skal gøres, for at vores folkeskole kan overleve som en fælles skole, der skal være "for hele folket".

I øvrigt er området ved Ålholm Skole og Akacieparken i bedring. Mange unge har fået jobs, der er en meget aktiv indsats fra mange forskellige parter i området, ikke mindst fra Akacieparkens beboerforening selv.

Når man bor i Ålholm-området, hvad jeg gør, oplever man det som et dejligt og trygt område. Jeg går Natteravn i området og taler jævnligt med de unge palæstinensiske, irakiske og somaliske drenge (ja, sådan opfatter de sig selv, selv om nogen af dem er født her), og mange af dem er forvirrede, vrede, sårede - og meget sårbare. Men også smadder søde og medgørlige, hvis bare man viser dem ægte interesse og lydhørhed.

De fleste ønsker sig bare et job og noget status i samfundet, det burde ikke være så svært at give dem bedre adgang til dette! Først og fremmest i form af praktikpladser, fritidsjobs og hjælp til at gennemføre en uddannelse.

Men jeg er enig med Michael Olesen i at den arabiske kultur som udgangsounkt er mere autoritær end den skandinaviske fx er og mere baseret på magtudøvelse end -  forstået på den måde, at kulturen bærer mere præg af det man kunne kalde gerningsretfærdighed og øje for øje - tand for tand end i vores protestantiske Nordeuropa. Sådan var det også i Det Gamle Testamente. Vi er selv rundet af den autoritære, mellemøstlige kultur. Men tør vi tale om disse ting?

Hvorfor er vi egentlig så bange for at tale om kulturforskelle - især os på “venstrefløjen” (som vi radikale tilhører i denne sammenhæng)? Hvis vi lukker øjnene for kulturforskellene, kan vi jo ikke håndtere dem.

Lad os tale om tingene som de er - ikke for at fordømme nogen, men for at forstå nogen. Jeg synes ikke den arabiske kultur er mindre værd. Jeg respekterer den og jeg elsker den også - den er stolt, potent, hemmelighedsfuld og rig og skøn. Men den er kraftedderperkemig anderledes end vores.

Om et par generationer vil alle de mange kulturer, der nu tørner sammen i gensidig mangel på forståelse arbejde, leve, elske og trives side om side. Det er jeg ikke i tvivl om. Det tager bare noget tid. Og i den tid, der går, er vi nødt til at håndtere de problemer, der opstår rigtigt, så ingen stødes ud, støder sammen, marginaliseres, føler sig truet eller trives dårligt - heller ikke de danske børn.

Her er i øvrigt en gengivelse af Michael Olesen-sagen, som er mere fair og som kom i andre sydsvenske medier:


http://sydsvenskan.se/danmark/article424376/Arabiska-barn-skiljs-fran-etniska-danskar.html

http://sydsvenskan.se/danmark/article424381/quotPositivt-med-arabisktalande-klassquot.html

http://sydsvenskan.se/danmark/article424380/Bussning-av-elever-ska-motverka-gettoskolor.html


 

onsdag den 6. maj 2009

 
 

næste >

< forrige